Hjælp til Klubhuset

Klubhuset samler træning, kampe og bødekasse for et sportshold. Herunder er svar på de spørgsmål, vi oftest får. Står dit ikke på listen, så skriv endelig.

Skriv til os

kontakt@regnematik.dk

Vi svarer normalt inden for et par hverdage. Skriv gerne, hvilket hold du er på, og hvilken telefon du bruger — så går det hurtigere.

Hvordan kommer jeg med på et hold?

Du skal bruge en invitationskode på 8 tegn fra din træner. Opret en bruger i appen, vælg “Jeg har en kode” og skriv koden. Så er du med med det samme.

Hvad koster Klubhuset?

199 kr. om året for hele holdet — ikke pr. spiller. Én person køber, og alle på holdet får adgang. Nye hold prøver gratis i 14 dage. Som spiller skal du aldrig betale noget.

Køberen bruger iPhone – virker det for os med Android?

Ja. Abonnementet hører til holdet, ikke til en telefon. Er du med på holdet, har du adgang, uanset hvilken slags telefon du bruger.

Hvordan siger jeg abonnementet op?

Det sker i telefonens egne indstillinger — vi kan ikke gøre det for dig:
iPhone: Indstillinger → dit navn → Abonnementer → Klubhuset
Android: Google Play → profilbillede → Betalinger og abonnementer
Holdet beholder adgangen resten af den betalte periode.

Jeg har købt, men holdet har ikke fået adgang

Gå til Mere → Abonnement og tryk “Gendan køb”. Hjælper det ikke, så kontrollér, at du er administrator på holdet — det er kun administratoren, et køb kan knyttes til. Skriv til os, hvis det stadig driller.

Jeg får ingen påmindelser

Slå dem til under Profil → Notifikationer. Er de slået fra i telefonen, skal du først give lov: Indstillinger → Klubhuset → Notifikationer. Husk også, at påmindelser kun sendes, hvis du ikke allerede har svaret.

Hvordan sletter jeg min konto?

I appen under Profil → Slet min konto. Din konto og dine oplysninger slettes endeligt efter 30 dage. Logger du ind igen inden da, annulleres sletningen.

Hvem kan se mine svar og mine bøder?

Kun dig og dit eget holds trænere. Andre spillere kan ikke se dine svar eller dine bøder, og ingen uden for holdet kan se noget som helst. Det håndhæves i databasen, ikke kun i appen.

Det med småt

Handelsbetingelser · Privatlivspolitik